Tjek, om du er i risikogruppen

Risikoen for mangel på energi og næringsstoffer, når man har synkeproblemer, er meget stor. Dette kan medføre risiko for underernæring. Derfor er det særligt vigtigt at genkende de første tegn på dette så hurtigt som muligt. Så hvordan kan du vurdere din ernæringstilstand?

En analyse af din ernæringstilstand og en diagnose af en utilstrækkelig kost kan foretages af den læge, der behandler dig, på baggrund af en række undersøgelser og en grundig sygehistorie. En BMI-kontrol (body mass index) – hvor din højde måles i forhold til din vægt – kan give dig de første indikationer på en mulig risiko.

 

De følgende spørgsmål er udformet for at hjælpe dig med at tjekke for mulige tegn på dårlig ernæringstilstand – hvilket har en betydelig indvirkning på dit helbred og velbefindende.

Hvis du svarer JA på mere end ét spørgsmål, kan dette allerede være et tegn på utilstrækkelig tilførsel af energi og næringsstoffer. Du bør tale med din læge eller en diætist for at få yderligere råd. 
 

  • Har du svært ved at tygge eller sluge mad? 

  • Er det svært for dig at spise (regelmæssigt)? Har din kost ændret sig for nylig?

  • Føler du, at du er nødt til at spise, selvom du ikke rigtig har lyst til det?

  • Har du bemærket, at du generelt føler dig mindre sulten end tidligere? 

  • Har du for nylig oplevet et tab af energi eller styrke? 

  • Føler du dig træt oftere, end du synes, du burde? 

  • Har du bemærket, at du har tabt dig?


Body Mass Index og ernæringsstatus

BMI-målingen vurderer, om din kropsvægt står i forhold til din højde. En hurtig BMI-tjek giver dig dit BMI-tal. Sammen med tjeklisten vil disse oplysninger danne grundlag for en lægekonsultation og for at finde ud af, om dit madindtag dækker dine behov.

BMI-beregner

år